-
Menobalance
Træning tilpasset dig, der er 45-60 år. Vi arbejder med kondition, styrke og træning for knogler. Træningen har god effekt på de symptoner, du kan have i forbindelse med din menopause fx hedeture, ømhed i led og lign.
For tilmelding kontakt klinikken.
-
Naturtræning
Træn hele kroppen i det fri, hvor styrke, puls, koordination og balance er i fokus.
Vi træner på forskellige lokationer i Nørager bys naturområder, hvor du vil blive introduceret til et varieret øvelsesprogram med minimalt brug af udstyr.
Få en effektiv og tilpasset træning af hele kroppen, inspiration til at anvende dit nærmiljø som træningscenter, så du efterfølgende vil kunne fortsætte træning på egen hånd samt en motiverende træningsoplevelse i det fri.
For tilmelding kontakt klinikken.
-
Før- og efterfødselstræning
Bækkenbunden er meget udsat under både graviditet og fødsel. I graviditeten bliver den belastet på grund af tyngden fra barnet og livmoder. Især fødslen er hård ved bækkenbunden.
Når bækkenbunden er svag kan det være svært at holde på vandet, ligesom der kan opstå tyngde eller nedsynkningsfornemmelse. Det er derfor vigtigt at få genoptrænet bækkenbundens muskler. Det kan ofte være svært selv at mærke spændingen i bækkenbunden og det kan derfor hjælpe at få kyndg vejledning i dette.
I løbet af graviditeten sker der meget med kroppen. Din holdning ændres, mavemusklerne bliver lange og svage og ryggens muskler bliver ofte overbelastede. Efter fødslen er det vigtigt at ændre dette igen gennem træning og holdningskorrektion, så der igen er balance i kroppen.
Træningen vil have fokus på bækkenbundstræning (vejledning, instruktion og guiding), stabilitetstræning, holdningskorrektion og generel træning. Derudover er der mulighed for fx babymassage.
I træningen vil du have mulighed for at tage dit barn med, og træningen vil foregå i en afslappet atmosfære, hvor der er plads til skrig, skrål, amning og bleskift uden, at træningen bliver mindre effektiv af dette.
Du vil blive tjekket for delte mavemuskler og det kan være aktuelt med individuel vurdering, så det bedste forløb opnåes.
OBS: som hovedregel skal der gå 6 uger, før du må begynde at træne, da livmoderen skal have trukket sig sammen og blødningerne skal være standset.Få den nyeste viden omkring vejen til en velfungerende bækkenbund efter fødsel med nedenstående link:
https://drive.google.com/file/d/14rwsBUMbeeVJbPqlPQNATcKMpfeYeKLC/viewLøbende tilmelding. Kontakt klinikken.
-
Brystopererede
Operation i brystet vil påvirke muskler og det omkringliggende væv. Det er derfor vigtigt at træne efterfølgende. Ved en brystoperationen er øvelser vigtige for at:
- Bevare fri bevægelighed i skulderen
- Hindre hævelse af armen
- Afspænde og styrke de muskler, der er påvirket af operationen, for at hindre stram brystmuskulatur
- Nedsætte smerter efter operationen
Træningen vil bestå af stabiliserende og styrkende øvelser. Derudover vil der være fokus på udspænding samt information og kyndig vejledning i hvilestillinger og holdningskorrektion.
På holdet vil du have mulighed for at møde nogen der er i samme situation som dig. Der vil være tid og rum til at udveksle erfaringer. -
Fysio Flow
Fysio Flow er en træningsform, der arbejder med kroppens bindevæv - kroppens fascier.
Inde under huden ligger kroppens dybe fascie - den er som en våddragt, der ligger mellem hud og muskler. Ved inaktivitet, stress og stillesiddende arbejde, bliver våddragten stiv og tør - og vanskelig at bevæge.
Fysio Flow handler om øge eftergiveligheden i våddragten - gøre den varm, eftergivelig og bevægelig. Fysio Flow er for dig, der er lige så stram og stiv, som størsteparten af den danske befolkning. -
Bassintræning
Træning i vand er en nænsom og effektiv måde at træne dine ømme punkter på. Opdriften i vandet betyder, at der ikke er så stor belastning af led og muskler. Derfor kan du træne effektivt og uden smerter og uden at overbelaste de i forvejen ømme led og muskler. Derudover gør vandet, at du intet vejer, hvilket også medvirker til den mindre belastning.
Vandet støtter bevægelserne og træningen bliver derfor mere skånsom end på land. Vandet giver tryghed og hjælper fx med at holde din arm oppe, imens du træner din skulder. Du kan ikke overbelaste dine led, og har du problemer med balancen hjælper vandet med at støtte dig.For tilmelding kontakt klinikken.
-
Blandet hold
Holdet henvender sig til alle, der har behov for træning fx hvis du har en overbelastningsskade, er opereret, har en kronisk lidelse eller andet.
På holdet får man et individuelt tilpasset program ud fra en grundig undersøgelse af, hvilke problematikker lige netop du har.
På holdet er der altid en fysioterapeut, som i dialog med dig løbende får tilpasset dit program.
-
Osteoporosehold
Holdet er til dig, der har osteoporose (knogleskørhed) eller gerne vil forebygge det.
Fysisk aktivitet er en forudsætning for at bevare muskelstyrke og knoglemasse. Videnskabelige studier har vist, at vægtbærende aktivitet er rigtig godt for vedligeholdelse af knoglerne. Det er ligeledes vigtigt at styrke musklerne og træne balancen, så man undgår fald og dermed risiko for knoglebrud.
-
Efterfødselstræning
Bækkenbunden er meget udsat under både graviditet og fødsel. I graviditeten bliver den belastet på grund af tyngden fra barnet og livmoder. Især fødslen er hård ved bækkenbunden.
Når bækkenbunden er svag kan det være svært at holde på vandet, ligesom der kan opstå tyngde eller nedsynkningsfornemmelse. Det er derfor vigtigt at få genoptrænet bækkenbundens muskler. Det kan ofte være svært selv at mærke spændingen i bækkenbunden og det kan derfor hjælpe at få kyndg vejledning i dette.
I løbet af graviditeten sker der meget med kroppen. Din holdning ændres, mavemusklerne bliver lange og svage og ryggens muskler bliver ofte overbelastede. Efter fødslen er det vigtigt at ændre dette igen gennem træning og holdningskorrektion, så der igen er balance i kroppen.
Træningen vil have fokus på bækkenbundstræning (vejledning, instruktion og guiding), stabilitetstræning, holdningskorrektion og generel træning. Derudover er der mulighed for fx babymassage.
I træningen vil du have mulighed for at tage dit barn med, og træningen vil foregå i en afslappet atmosfære, hvor der er plads til skrig, skrål, amning og bleskift uden, at træningen bliver mindre effektiv af dette.
Du vil blive tjekket for delte mavemuskler og det kan være aktuelt med individuel vurdering, så det bedste forløb opnåes.
OBS: som hovedregel skal der gå 6 uger, før du må begynde at træne, da livmoderen skal have trukket sig sammen og blødningerne skal være standset.Få den nyeste viden omkring vejen til en velfungerende bækkenbund efter fødsel med nedenstående link:
https://drive.google.com/file/d/14rwsBUMbeeVJbPqlPQNATcKMpfeYeKLC/view
-
Gigthold
Gigtholdet er for dig, som har leddegigt og ønsker træning for at bedre/vedligeholde dine nuværende daglige funktioner.
Træningen vil tage hensyn til den enkelte, og der vil være fokus på styrke-, balance-, udholdenheds-, og bevægetræning -
Stolehold - stoletræning for den dårligt gående
Træningen tager udgangspunkt i siddende øvelser, men vil også indeholde stående og gående øvelser for at træne balancen.
Træningen består af styrkende og udfordrende øvelser samt let leg, der passer til deltagernes fysiske niveau. -
Store bolde
Den store bold er et fantastisk redskab at arbejde med. Træningen stiller krav til kroppens balance og koordinering samtidig med, at man arbejder med at træne styrken. Ved denne træning involverer man derfor flere muskelgrupper på en gang i sine øvelser.
Træningen er både sjov og udfordrende.
-
Skulderhold
Holdet henvender sig til dig, som har en skulderskade, lider af instabilitet, er opereret, ønsker vedligholdende træning eller træning, som er med at gøre dig bedre i dagligdagens funktioner.
Træningen består eks. af styrke-, stabilitets-, og udholdenhedstræning alt efter, hvilket behov du har.
Der bliver taget hensyn til den enkelte. -
Ryghold
Ryghold for dig, som har haft rygsmerter/gener eller er blevet opereret.
Der vil bl.a. være fokus på at aktivere de stabiliserende ryg- og mavemuskler
for at opnå en bedre holdning samt generel træning for hele kroppen. -
Balancehold
Holdet er til alle, som oplever problemer med balancen. Træningen har fokus på at udfordre balancen i forskellige situationer, men vil fx også indeholde træning af musklerne, da styrke er vigtigt, hvis du vil have en god balance.
-
Sclerosehold
Holdet er målrettet træning til dig med sclerose. Træningen er kombineret med socialt samvær, hvor der tages hensyn til den enkelte.
Der vil være fokus på bevæge-, styrke-, balance- og udholdenhedstræning samt koordinationsøvelser med henblik på at kunne forbedre/vedligeholde ens dagligdagsfunktioner.
-
Hjertemotion
Holdet er særligt tilrettelagt motion for dig, der har en kronisk hjertesygdom, har svagt hjerte eller er medlem af hjerteforeningen. Så har du lyst til at være mere aktiv i hverdagen, så er dette noget for dig.
Træningen er baseret på kredsløbstræning, styrke og balance, og tilrettelægges så alle kan være med, også selvom du ikke er vant til fysisk træning.
Du introduceres til forskellige motionstemaer: Cirkeltræning med fokus på kredsløb, bold og elastik øvelser.Kurset henvender sig til både mænd og kvinder. Er du pårørende, så er du også velkommen.
Der vil være socialt samvær efter træning - dette er dog frivilligt. Hjertemotion udbydes i samarbejde med hjerteforeningen i Rebild -